Tools

Siemens DanmarkSiemens Danmark

Site ExplorerSite Explorer
Close site explorer

Nye strømforsyninger

15. marts 2019

Sitop 6200

Hjertet i enhver automationsløsning er strømforsyningen, og fra Siemens side optimerer vi konstant disse baseret på lovgivning og mange års erfaring i branchen. Derfor erstattes Sitop Compact og Sitop Smart på sigt af den nye serie af strømforsyninger Sitop 6200, som kommer til at dække fra 1,3 A til 40 A, plus diverse tillægsprodukter.

Den nye slanke serie: Sitop 6200

Den nye Sitop 6200 er markant slankere end sine forgængere, kan monteres side om side, har push-in terminaler, samt en effektivitetsfaktor på op til 95 %. Endvidere kan strømforsyningen belastes kontinuerligt op til 120 % af den nominelle strøm ved en omgivelsestemperatur op til 45° celsius.

På primærsiden er Sitop 6200 yderst fleksibel med mulighed for både AC- og DC-tilslutning. AC i området 85 til 264V AC og i DC-området 99 til 275V DC – dette uden områdevælger.
Endvidere er der på fronten placeret LED’s til diagnosticering. På disse LED’s kan aflæses om spændingen er OK, belastningsgraden af strømforsyningen, samt aflæses, når strømforsyningen har nået 90 % af sin levetid.

Sitop 6200 er fremtidssikret. På sekundærsiden overholder den det nye EMC-direktiv (IEC/EN 6100-6-3), som træder i kraft i 2020.

Kommunikation

Modellerne 12V 12A, 24V 10A og 24V 20A har kommunikation, der foregår hvert 3. sek. via relækontakten på fronten til et digitalt input på controlleren. Her kan du bl.a. aflæse:

  • Udgangsspænding (opløsning 100 mV)

  • Udgangsstrøm (opløsning 1 A)

  • Temperatur (<40° C/<60° C/< 70° C/ overtemperatur)

  • Timetæller (mindre/mere end 90 % af levetid)

  • Spændingsfejl (over-/underspænding)

  • Sitop PSU6200 type (fremstillingsdato og typenummer)

Endvidere kan du downloade ”Funktionsblok” og ”Faceplate” til Simatic kontroller/HMI til nem og hurtig udnyttelse af disse data.


Ole Dyval 

 ole.dyval@siemens.com