Effektive adgangssikringssystemer fra Siemens

Effektiv adgangssikring med SiPass-systemet fra Siemens
Effektiv adgangssikring med SiPass fra Siemens.

Er virksomheden åben for alle medarbejdere og gæster – indbudte såvel som ubudne?

I dag kan en tyv lige så godt arbejde om dagen og være bevæbnet med jakkesæt og attachétaske. Hvorfor have besvær med at bryde ind i virksomheden eller institutionen om natten, hvis man kan gå uhindret ind ved højlys dag?

Flere og flere virksomheder har erkendt det hensigtsmæssige i at lade et adgangssikringssystem holde døre låste – også om dagen. Medarbejdere og indbudte gæster udstyres med et adgangskort, som let og ubesværet låser døren op – men for "gæster" uden adgangskort er døren altid låst.

De låste døre må selvfølgelig ikke være til gene i medarbejdernes hverdag. Derfor har Siemens kun berøringsfri adgangssikringssystemer, hvor adgangskortet blot skal holdes op foran kortlæseren ved døren, og det tager under et halvt sekund at låse den op.

Sådan virker en effektiv adgangssikring

Sikkerheden skal være i top, og administrationen skal være let. Et adgangssikringssystem administreres fra en pc, hvorfra det eksempelvis er let at oprette og slette adgangskort, bestemme hvilke rum indehaveren af det enkelte kort skal have adgang til, i hvilke tidsrum og så videre.