Røgalarm

Her på siden finder du forskelligt informationsmateriale omkring røgalarmer og et vejledende check-skema, der hjælper dig med at identificere nogle af de problemer, der kan være med røgalarmer.

Intro til røgalarmer

En røgalarm er designet til at opdage røg i tide og give alarm. En røgalarm fra Siemens giver både signal visuelt og med et kraftigt lydsignal på 85 db(A). Røgalarmen er meget nem at montere og som en ekstra lille sikkerhed, er det fysisk umuligt at montere røgalarmen med mindre batteriet er sat korrekt i. 

I en bolig bør der være mindst én røgalarm, og har du flere etager, anbefaler vi, at du placerer en på hver etage. Siemens anbefaler som minimum at placere en røgalarm uden for eller i alle rum/værelser, der anvendes af sovende personer. Du bør montere røgalarmen så højt som muligt, således at røgen bliver opdaget hurtigst muligt, da røg naturligt stiger opad. Placér aldrig en røgalarm i et køkken eller på et badeværelse, da stegeos og vanddamp kan udløse alarmen.

Husk: Røgalarmer skal testes med jævne mellemrum.

Røgalarm SD230N kan tilsluttes et netværk af røgalarmer

Siemens tilbyder med dette produkt en god og sikker løsning inden for røgalarmer til private. Bygningsreglementet kræver, at der monteres røgalarmer i alle ejendomme/bygninger, som anvendes til beboelse, opført efter 2004  Det kræves, at røgalarmen er forsynet med både 230V AC og et backupbatteri på 9V - netop som Siemens SD230N røgalarmen.

Ydermere kan disse røgalarmer kommunikere med hinanden. Hvis én røgalarm opdager røg, får alle røgalarmerne signal om at gå i gang samtidig. Det sikrer, at man hurtigt og effektivt bliver opmærksom på den farlige situation, selvom man er fysisk langt væk fra røgen. Man kan koble op til 38 røgalarmer sammen i ét netværk. 

Røgalarmen er nem at montere. I nybygninger kan den monteres på en indbygningsdåse og i eksisterende installationer på en montagedåse.

De vigtigste fordele ved SD230N røgalarmen fra Siemens

  • Op til 38 røgalarmer kan monteres sammen

  • VdS-godkendt efter den nyeste europæiske standard EN 14604

  • Moderne design

  • Hurtig og let at montere

  • Melding i op til 30 dage, når batteriet er fladt

  • Fysisk batterikontrol

  • Fuld funktionsdygtig ved temperaturer fra 0 til +50 ºC

  • Kapslingsklasse IP31

  • UV-bestandigt materiale


Vejledning og checkliste

Til højre på siden finder du både en vejledning og en checkliste, som i mange tilfælde vil kunne sikre, at du minimerer eventuelle fejlalarmer.