Hybrid... færge?

Du har sikkert hørt om hybridbiler, men vidste du at der i Danmark findes hybridfærger?

 

Hybridsystemets batteriløsning lagrer overskydende energi

Scandlines-færgen M/F Prinsesse Benedikte har fået installeret nyt hybridsystem med en batteriløsning leveret af Siemens. Hybridløsningen indebærer, at færgen ud over sine store dieselmotorer har et batteri, som hjælper færgen mellem Rødby og Puttgarden på dens mange daglige ture.

Batteriløsningen gør det muligt at lagre overskydende energi i batterier om bord på færgen. Som verdens største færgerederi kan Scandlines lagre overskydende energi i en mængde, der svarer til 600 hybridbiler.

Det er første gang på globalt plan, at det er lykkedes at lagre overskydende energi i så stor en skala på færgedrift.

 

 

Kontinuerlig drift reducerer CO2-udslippet

Reduceret co2-udslip på Benedikte

Energilagringen i batterierne betyder, at motorerne har mulighed for at køre med konstante omdrejninger i dens optimale driftspunkt. Det reducerer både maskinernes rystelser og driftstimer.

Derved kan passagererne nyde en mere kontinuerlig tur i en friskere luft. Det formindskede energiforbrug eliminerer nemlig 15 % af færgens CO2-udslip.

 

Flere grønne investeringer venter

Passagerne kan samtidig glæde sig over, at hybridsystemet også er implementeret på tre andre færger, og dette er blot det første i rækken af flere miljøvenlige investeringer, som Scandlines vil foretage i løbet af de næste par år.

 

#BæredygtigtDK