Intelligent sukkerfabrik sikrer dansk sukker i kaffen

For at fastholde konkurrence-dygtigheden i Danmarks to tilbageværende sukkerfabrikker investerer Nordic Sugar i fremtidssikre løsninger for sukkerproduktionen på Lolland-Falster.

 

Nordic Sugar har i mere end 100 år forsynet danskerne og resten af Nordeuropa med sukker – bedre kendt under varemærket Dansukker. Fra fabrikker i Danmark, Sverige, Finland og Litauen produceres over 1 million ton sukker årligt.

 

Spidsbelastning kræver minimalt antal driftsstop

På de to tilbageværende sukkerfabrikker i Danmark er Nordic Sugar bevidste om, at de skal arbejde smartere og hurtigere for at fastholde konkurrencedygtigheden og kunne følge med i spidsbelastningsperioderne. Fra september til januar kører produktionen i Nykøbing og Nakskov nemlig i døgndrift for at omsætte 600 vognlæs sukkerroer til sukker hver eneste dag.

Det sætter et stort pres på maskinerne og kræver minimale antal nedbrud.

 

Bedre oppetid og realtidsproblemløsning med intelligent automation

Intelligent automation giver bedre oppetid og realtidsproblemløsning

Fra maskinerne vasker sukkerroen til den kommer ud i poser med kridhvidt sukker, spiller automationsløsninger en stor rolle. Men i spidsbelastningsperioden er maskinparken under pres.

Det har derfor været til stor fordel at udskifte det gamle system med nye intelligente automationsløsninger. Løsningerne giver mulighed for at opdage fejl i det overordnede proceskontrolsystem. Dermed kan Nordic Sugar hurtigt håndtere og rette fejlene og på den måde effektivisere produktionen.

 

Nye strømlinede komponenter nedbringer omkostninger

Forud for installationen af det intelligente kontrolsystem var første skridt at udskifte eksisterende komponenter. 80 % af de fejl, der opstod på sukkerfabrikken, relaterede sig nemlig til slitage, utætheder og andre elektriske og mekaniske fejl. Det påvirkede elektronikken og automatikken.

Udskiftningen til Siemens optimerede, standardiserede løsninger og en strømlining af reservedele har resulteret i flere fordele. Ikke nok med at driftsstop reduceres, så har lagermedarbejderne også fået en nemmere arbejdsgang. Desuden har Nordic Sugar været i stand til at nedbringe omkostningerne ved dens lagre betydeligt.